GlobeNewswire

Brøndbyernes IF Fodbold A/S – Forløb af ordinær generalforsamling

GlobeNewswire

BRØNDBYERNES I.F. FODBOLD A/S
CVR-nr. 83 93 34 10

Brøndby, den 20. oktober 2026

SELSKABSMEDDELELSE NR. 8/2026

Brøndbyernes IF Fodbold A/S – Forløb af ordinær generalforsamling

Den 20. oktober 2026, kl. 16, blev der afholdt ordinær generalforsamling i Brøndbyernes IF Fodbold A/S på selskabets
adresse, Brøndby Stadion 30, 2605 Brøndby.
Dagsordenen var som følger:
1. Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning
2. Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrapport
3. Forelæggelse af vederlagsrapporten til vejledende afstemning
4. Forslag fra bestyrelsen
a. Forslag om godkendelse af vederlagspolitik
b. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at erhverve Selskabets egne aktier
5. Valg af bestyrelse
6. Valg af én statsautoriseret revisor
7. Bemyndigelse til dirigenten
8. Eventuelt

Bestyrelsen havde udpeget advokat Martin Lavesen som dirigent. Dirigenten konstaterede, at generalforsamlingen var lovligt indkaldt og beslutningsdygtig.

Der var fremmødt 77 aktionærer på generalforsamlingen, som samlet, inklusive fuldmagter og brevstemmer, repræsenterede 61,88 % stemmer ud af i alt 1.140.665.466 stemmer.

Ad 1 Forelæggelse af årsrapport med revisionspåtegning til godkendelse samt årsberetning

Bestyrelsesformanden Jan Bech Andersen forelagde bestyrelsens beretning.
Der fremkom enkelte spørgsmål, som blev besvaret af selskabets ledelse. Beretningen blev herefter taget til efterretning og årsrapporten godkendt.

Ad 2 Forslag til anvendelse af overskud eller dækning af tab i henhold til den godkendte årsrappor

Generalforsamlingen godkendte bestyrelsens forslag om, at årets resultat som vist i årsrapporten for perioden 1. juli 2025 – 30. juni 2026 overføres til næste år.

Ad 3 Forelæggelse af vederlagsrapporten til vejledende afstemning

Generalforsamlingen godkendte vederlagsrapporten.

Ad 4 Forslag fremsat af bestyrelsen

a. Forslag om godkendelse af vederlagspolitik.
Dirigenten oplyste, at bestyrelsen foreslår, at generalforsamlingen godkender en revideret vederlagspolitik for Selskabets bestyrelse og direktion, jf. selskabslovens § 139. Selskabets gældende vederlagspolitik blev senest godkendt på generalforsamlingen den 10. januar 2023.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag.

b. Forslag om bemyndigelse til bestyrelsen til at erhverve Selskabets egne aktier.

Bestyrelsen foreslog, at bestyrelsen bemyndigedes til i tiden indtil næste ordinære generalforsamling at lade Selskabet erhverve op til nominelt 10 % af Selskabets aktier til den til enhver tid gældende børskurs på Nasdaq Copenhagen A/S med tillæg eller fradrag af indtil 10 %.

Generalforsamlingen vedtog bestyrelsens forslag.

Ad 5 Valg af bestyrelse

Bestyrelsen foreslog genvalg til bestyrelsen af:
 Jan Bech Andersen
 Scott McLachlan
 Niels Henrik Roth
 Scott Krase
 Christopher Johannes Anderson
 Michelle Hyncik
 Arnold Rijsenburg

De opstillede kandidater havde alle ønsket genvalg.

Bestyrelsen foreslog endvidere nyvalg af Ben Mayhew, Head of Data Insight hos Global Football Holdings.

Fanafdelingen i Brøndbyernes Idrætsforening havde, jf. vedtægternes § 14, indstillet Kristian Weise til genvalg som bestyrelsesmedlem.

Der fremkom ikke andre kandidater.

Herudover havde Brøndbyernes Idrætsforening genudpeget Christian Barrett og Sten Lerche til bestyrelsen.

Alle opstillede kandidater blev valgt, og bestyrelsen udgøres herefter af følgende personer indtil næste ordinære generalforsamling:
 Jan Bech Andersen
 Scott McLachlan
 Niels Henrik Roth
 Scott Krase
 Christopher Johannes Anderson
 Michelle Hyncik
 Arnold Rijsenburg
 Kristian Weise
 Ben Mayhew
 Christian Barrett
 Sten Lerche

Ad 6 Valg af én statsautoriseret revisor

Bestyrelsen foreslog genvalg af PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab.

Generalforsamlingen genvalgte PricewaterhouseCoopers Statsautoriseret Revisionspartnerselskab indtil næste ordinære generalforsamling.

Ad 7 Bemyndigelse til dirigenten

Generalforsamlingen bemyndigede dirigenten til med substitutionsret at anmelde det vedtagne og foretage de ændringer heri, som Erhvervsstyrelsen eller andre myndigheder måtte kræve eller henstille foretaget som betingelse for registrering eller godkendelse.

Ad 8 Eventuelt

Der var en enkelt kommentar, som blev besvaret af selskabets ledelse. Dirigenten konstaterede herefter, at dagsordenen var udtømt.

_________
Jan Bech Andersen takkede for god ro og orden. Generalforsamlingen blev hævet kl. 16.52.

Information
Yderligere information om denne meddelelse kan fås hos Selskabet på telefon 43 63 08 10.